Her vil komme informationer om og fra foreningen, samt diverse servicemeddelser.

14. April 2024

Det ser nu ud til, at lysne med hensyn til nyt slidlag på vores veje. Ingeniørfirmaet der står for fjernvarmeprojektet, har lovet os nyt asfalt inden for de næste par måneder.


10. April 2024

Entreprenøren er nu godt i gang med det grønne område. Vi glæder os til, at se det færdige resultat.

Nederst i højre side her eller på følgende link , kan ses en plan over området. Det kan komme på tale, at flytte rundt på tingene, hvis jordbundsforholdene ikke tillader den oprindelige plan.


22. Marts 2024

Vi har netop holdt opstartsmøde med entreprenøren, som skal forskønne det grønne område.

Han forventer, at starte op lige efter påske. Arbejdet vil nok vare et par måneder.


02. oktober 2023

Vi har fået en melding fra ingeniøren som står for fjernvarmeprojektet. Man har afventet, at Evida

skulle frakoble alle gasledninger i jorden. Evida melder, at der stadig mangler en frakobling på Fjerdingvej.  Man forventer, at lægge nyt asfalt på vores veje, når Evida har meldt klar.

På grund af den manglende afkobling, bliver arbejdet formodentlig først udført til foråret 2024.

Dog er der en mulighed for, at Hartkornsvej får nyt asfalt fra Ringriddervej og halvt ned til Fragevej, her i efteråret.


15. august 2023

Vi har fra Vordingborg Kommunes Grønne pulje fået tilsagn om økonomisk støtte til forskønnelse af det grønne område for enden af Albumvej og Alenvej.

Vi har i samarbejde med Byagers Brolægning, udarbejdet et projekt, som faldt i så god jord, at vi har fået tilsagn om 588.355 kr. Så snart formalia er på plads vil vi opstarte projektet.

Du kan læse mere ved at klikke på dette link:

Grøn Pulje - Vordingborg Kommune


15. august 2023

A/B Hartkornsparken på Skæppevej har nu godkendt og accepteret betingelserne for optagelse i

vores grundejerforening. De får tildelt 3 medlemskaber således, at de får 3 stemmer ved fremtidige generalforsamlinger.


13. Januar 2023

Betyrelsen arbejder pt. med forskellige modeller og projekter for vores grønne område.

Når der ligger noget fast, vil det blive meldt ud.


14. Oktober 2022

Det er nu besluttet, at nyt slidlag på vore veje vil blive udlagt i foråret 2023. Dette har den fordel, at de udgravede render, kan nå at sætte sig inden færdiggørelse af vejene.


13. April 2022

Nu varer det ikke længe før gravearbejdet begynder på Hartkornsvej. Når dette er overstået påbegyndes arbejdet på stikvejene. Arbejdet forventes, at vare til godt inde i Maj måned.

Entreprenøren har lovet, at gøre besværlighederne så små som muligt. Det kan dog ikke undgå, at påvirke trafikken i den omtalte periode. 


05. Februar  2022

Vi har nu fået en melding fra Vordingborg Forsyning. Fjernvarmen vil snart komme til Ørslev.

Allerede nu kan man se den megen aktivitet hos entreprenørerne med nedgravning af rør.

Vi er blevet lovet en mere uddybende tidsplan, og så snart vi har den kommer den her på siden.


10. Februar  2021

Vi har lavet en ny aftale med vores "snerydder".

Han skal fremover også salte når der er behov for dette.

Aftalen går ud på, at han såvidt muligt, kommer inden kl. 07.00, og hvis der er behov

en gang mere efter kl. 18.00. Saltning foregår efter, at sneploven har kørt sin tur.

"Snerydderen" bliver varslet af det vinterberedskab der er i Vordingborg Kommune.



04. November  2020

Cerius melder nu klar til nedtagning af luftledningen på tværs over vort område. Arbejdet påbegyndes i næste uge. Cerius meddeler, at de ikke forventer de store gener for vores medlemmer, men der skal selvfølgelig køres med diverse maskiner i området.


25. Maj  2020

Cerius (Elforsyningsselskab) oplyser, at man påbegynder et projekt i løbet af kort tid, der kommer til 

at berøre vores område. Der bliver skudt et nyt elkabel under grundene på Albumvej (ulige numre), lige nedenunder den eksisterende luftledning. Når arbejdet med det nye elkabel er klar til brug, vil man demontere luftledningerne og fjerne masterne. I følge Cerius skulle arbejdet ikke medføre større gener for områdets beboere. Hvis man har spørgsmål til projektet, kan 

man kontakte Per Aagaard hos Cerius på 23215027. 


11. Maj  2020

Vi har desværre været nødt til, at udsætte den fastlagte generalforsamling pga. Corona-restriktioner.

Så snart det bliver muligt, at afholde møde med mere end 10 personer, vil vi melde ny dato ud.

Kontingent for 20/21 er ligeledes udsat, og vil blive opkrævet umiddelbart efter den udsatte generalforsamling.


21. Februar  2020

Vi har netop afregnet strømforbrug til vores 24 lamper. Det har kostet ca kr. 24,00 pr. lampe for hele sidste år. Forrige år var beløbet ca. kr. 20,00, det skal dog siges, at vi i dette år ikke havde fuldt lys hele tiden. Altså en samlet regning på under Kr. 600,00 . Vi skæver lidt til en anden grundejerforenings tal, der viser et forbrug på ca. kr. 785,00 for 2018/19 og et budgetteret beløb på Kr. 550,00 for 2019/20 pr. lampe.


20. November  2019

De sidtste lamper er nu også ordnet, så der skulle gerne være lys i alle nu.


10. November  2019

I denne weekend har vi afkodet den tidsbegrænsning fabrikanten havde indbygget i vores lamper.

Det ser ud til, at fungere de fleste steder. Vi har dog fået melding om nogle få lamper, der ikke helt agerer som de skal. Dem kigger vi lige på en ekstra gang. Hvis I opdager uregelmæssigheder, må I meget gerne give os besked.


30. November  2018

Vi har nu i nogen tid kunnet betragte vores ombyggede gadelamper. Det har vist sig, at fabrikanten har leveret os nogle controllere med en max tændingsperiode på 12 timer. DVS at lamperne efter 12 timer med lys, slukker. Behovet er i vintermånederne op til 16 timer. Vi er i dialog med leverandøren om en løsning på dette problem. Lamperne tænder ved hjælp af en lysføler, og skulle også slukke igen om morgenen ved hjælp af lysføleren. Der er indbygget et batterispareprogram, der gradvis sænker lysstyrken hen over natten. Lamperne er ligeledes udstyret med en bevægelsessensor, som får lamperne til, kortvarigt, at lyse med fuld styrke, når noget bevæger sig ind under lamperne.

 

06. November  2018

Vordingborg Kommune har i forbindelse med budgetbesparelser i de kommende år, offentliggjort

nedlæggelse af legeplads på Albumvej 8. Vi har fra børnefamilier og dagplejemødre fået opfordring

til, at gå i dialog med Kommunen om bevarelse af pladsen. Vi har taget kontakt, og afventer

et udspil fra de ansvarlige.

 

22. Oktober  2018

Ombygningen af vores lamper er nu færdiggjort. Stor tak til Flemming på Ottingvej med hjælp og teknisk assistance. Vi skulle gerne opleve nu, at der er lys i lamperne også i de mørke tider.

Hvis I oplever uregelmæssigheder, må I meget gerne give os et praj om dette.

 

31. August  2018

På generalforsamlingen i maj, blev det vedtaget, at vi skulle udbygge vores gadelamper til hybridlamper. Dette kræver tilførsel af 220 v. Vi er nu i gang med forberedelserne til dette, og regner med, at have lamperne klar inden vinter.

 

08. December  2017

Vi har netop afholdt et bestyrelsesmøde (se referat under fanebladet "Bestyrelsen"). På dette møde drøftede vi status på vore solcellelamper. Vi lytter til de indkomne kommentarer, og forsøger, at imødekomme evt. ønsker om mere lys. Vi forventer, at kunne fremlægge en "plan B" på den kommende generalforsamling. Her vil det så være flertallet der bestemmer det videre forløb.

 

16. November  2017

Vi har modtaget flere henvendelser om røggener ved forkert anvendte brændeovne.

Alle opfordres til, at vise fornøden hensyn til naboer og miljøet. Brug kun godkendte materialer, og lad være med, at forsøge med vådt brænde.

 

03. November  2017

Vi har nu haft glæde af vores gadelamper i knapt et halvt år. Lamperne har givet os ca. 1600 timers

"gratis" lys. Lamperne er fra fabrikken indstillet til, at køre spareprogram i de tider hvor vi oplever mange gråvejrsdage. I vil derfor kunne opleve, at lamperne giver mindre lys i denne mørke tid, end de har gjort henover sommeren. Glæd Jer i stedet over de mange "gratis" lystimer vi har fået og får igen, når solen hjælper os på vej.

 

31. Maj  2017

Alle lamper er nu monteret. Hvis I oplever uregelmæssigheder, må I meget gerne orientere os om det.

 

29. Maj  2017

Vi har nu påbegyndt opsætningen af vores nye solcellelamper.

 

31. Marts  2017

Datoen er nu fastlagt for årets generalforsamling: 18. maj 2017, kl. 19.00 i Ørslev Forsamlingshus.

 

04. Marts  2017

Vi har nu bestilt solcellelamper hjem til alle 24 lysstandere i vores område. Forventet leveringstid er ca. 1. maj. Så snart vi har modtaget lamperne påbegynder vi montagen. Kommunen har lovet os, at vi kan bibeholde det eksisterende lys, indtil vi er klar med vores nye lamper.

 

06. December  2016

Vi har nu haft de 2 solcellelamper opsat i lidt over en måned. Lamperne har leveret et tilfredsstillende lys i det meste af den tid, der har været behov for det. Dog har der i perioden været 4 nætter hvor batterierne ikke har kunnet levere lys hele natten. Vores leverandør har lovet os en udgave, hvor der fra fabrikanten er indlagt et spareprogram, som skulle kunne minimere antallet af disse udfald.  Vi skal nok forvente, at der henover vinteren vil være perioder, hvor det er gråvejr i så mange dage, at batterierne ikke bliver fuldt opladet. Dette skal vi holde op mod den store besparelse vi opnår med disse lamper. Vi vender tilbage når der er nyt.

 

27. Oktober  2016

Vi har nu fået opsat 2 solcellearmaturer på Albumvej. En der giver et hvidt lys og en der giver et gulligt lys. Inden for de næste par måneder, skal vi bestemme os for, om vi skal sætte disse lamper op overalt i vores område. Så hvis I er ude, at gå aftentur, så tag et kig på de nye lamper, og giv gerne Jeres besyv med angående farven.

 

21. September  2016

På den ekstraordinære generalforsamling i går blev situationen omkring vores vejlys drøftet.

Der var meget klart flertal for, at bevare en form for lys på vores veje efter 1. marts 2017.

Ved den efterfølgende afstemning, om hvilken løsning vi skulle satse på, var der igen stor enighed om løsningen med solcellelamper. Vi vil nu i bestyrelsen forsøge, at finde den optimale model, inden 1. marts 2017. Vi satser på, at få lavet en prøveopstilling, så vi kan se om lamperne giver lys nok og fungerer som forventet. Vi vender tilbage med nyt, så snart vi har noget af interesse.

 

01. September  2016

Ekstraordinær generalforsamling

Der er i dag rundsendt indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling d. 20. September

i Forsamlingshuset.

 

30. August  2016

Gadebelysning

Vore medlemmer modtager i disse dage endelig afgørelse fra Kommunen vedr. lys på vejene.

På trods af vore indsigelser, er der ikke ændret på beslutningen. Vi står selv med hele problemet, med den meget dyre omkobling, hvis vi ønsker lys på vejene. I skal fortsat ikke foretage Jer noget, vi arbejder videre i bestyrelsen med forskellige løsninger, og vender tilbage så snart der er nyt.

Der vil blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling i slutningen af September, hvor vi skal tage stilling til, om vi vil have lys efter 1, marts 2017.

 

12. August  2016

Gadebelysning

Vi har indhentet priser på forskellige løsninger vedrørende vejbelysning. Det har vist sig, at være nogle meget komplicerede og dyre løsningsmodeller. Vi har derfor, sammen med andre ligestillede grundejerforeninger opponeret overfor Kommunen om de uretfærdige krav, vi er blevet stillet overfor.

Samtidig har TV2 haft et indslag om problemstillingen. Denne focus på vores sag, har nu bevirket, at Kommunen har sat sagsbehandlingen på standby. Man vil undersøge alternative løsninger.

Se mere HER. Se TV indslag fra vores og Bindeleddets Grundejerforeninger på TV ØST   og læs om udviklingen her: tveast.dk

 

28.  Juni 2016

Gadebelysning

Vi har nu fået melding fra Kommunen. Fra 1. marts 2017 vil de ikke længere levere lys

til alle stikveje til Hartkornsvej. Beboerne i vores område har fået meddelelsen enkeltvis, men vi vil

fra bestyrelsens side tage dialogen med Kommunen fælles for os alle.

Vi drøfter lige nu de forskellige alternativer til denne udmelding.

Så snart vi har en løsning melder vi den ud her på hjemmesiden.

 

25.  Januar 2016

Generalforsamling 2106

Årets generalforsamling bliver afholdt torsdag d. 19. maj 2016, kl. 19,00

i Forsamlingshuset.

 

4.  September 2015

Gadebelysning

Kommunen drøfter pt. gadebelysning på private fællesveje, deriblandt vores område. Dette kan få drastiske konsekvenser for økonomien i vores forening.

Vores kollegaer i Valhal grundejerforening omtaler dette på deres hjemmeside.

 

10.  Juni 2015

Nyt i Hartkorngf.

Det er blevet vedtaget på en ny generalforsamling, at bestyrelsen fremover består af 5 medlemmer i stedet for 7.

 

2. Januar 2015

ROTTER.

Vi har fået oplysninger om, at der er set rotter i vores område.

Oplever du rotter så kig her på Kommunens hjemmeside.